Skip to main content
Gamereactor Nyheder Lost Judgment
Nyheder

Sega annoncerer Yakuza-udviklerens nye Lost Judgment

Sega begyndte i sidste uge en nedtælling, som de fleste gættede på ville lede til offentliggørelsen af en efterfølger til Yakuza spinoff-spillet Judgment fra 2019. Og ganske rigtigt, er det hvad Sega og Ryu…
Jakob Hansen 7 maj 2021

Sega begyndte i sidste uge en nedtælling, som de fleste gættede på ville lede til offentliggørelsen af en efterfølger til Yakuza spinoff-spillet Judgment fra 2019.

Og ganske rigtigt, er det hvad Sega og Ryu ga Gotoku Studio netop har annonceret i form af spillet Lost Judgement.

Her spiller du igen som den midaldrende Takayuki Yagami, en tidligere advokat, der nu er blevet privatdetektiv. Denne gang skal den modige detektiv gå undercover på et gymnasie for at løse en kompliceret sag, og ligesom i Yakuza-serien vil der være et hav af side-aktiviteter og missioner at dykke ned i.

I modsætning til det seneste Yakuza-spil, der indeholdt turbaserede kampe, kæmper Yagami i realtid, og han har lært sig nogle nye tricks i form af en Snake-kampstil, der lader ham lave giftige kontraangreb.

Spillet udkommer allerede d. 24 september til PS4, PS5, Xbox One og Xbox Series X. Det er første gang et Yakuza-spil udkommer samtidigt i Japan og i Vesten.

Du kan se traileren herunder.

Lost Judgement udkommer ikke - i hvert fald i første omgang - til PC, som det tidligere fremgik af artiklen

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.