Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Næste måned byder på en ny Pokémon Presents

I februar fik vi en begivenhedsrig Pokémon Presents-præsentation, hvor både Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl og det spændende Pokémon Legends: Arceus blev afslørede. Siden da har der været relativ stille omkring serien (udover en Katy…
Jakob Hansen 17 maj 2021

I februar fik vi en begivenhedsrig Pokémon Presents-præsentation, hvor både Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl og det spændende Pokémon Legends: Arceus blev afslørede. Siden da har der været relativ stille omkring serien (udover en Katy Perry-sang selvfølgelig), men det ændrer sig måske snart.

Twitter-brugerne KeliosFR skriver, at en ny Pokémon Presents vil finde sted i næste måned, og at udgivelsesdatoen for de nye spil her vil blive afsløret.

Tweetet lyder i sin helhed:"Dw, and yep Pokémon Presents incoming early June to announce Pokémon UNITE release, BDSP release date etc."

Det er selvfølgelig ingen officiel bekræftelse, men KeliosFR forudsagde ifølge Nintendo Life i sin tid annonceringen af Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl, ligesom at timingen passer ganske udmærket i forhold til, hvornår at Nintendo plejer at afsløre udgivelsesdatoer på de Pokémon-spil, der udkommer til efteråret. Vi kan derfor nok regne med at se mere til i hvert fald Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl, når den digitale E3 inden længe løber af stablen med deltagelse af blandt andet Nintendo.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.