Skip to main content
Nyheder

Fitness Boxing 2 har solgt over 700.000 eksemplarer

Under Wii-æraen var det en stor ting med diverse trænings-spil, og Nintendo udgav selv spillet Wii Fit med et medfølgende balance board. Om man rent faktisk kommer i form eller taber sig med denne…
Jakob Hansen 18 maj 2021

Under Wii-æraen var det en stor ting med diverse trænings-spil, og Nintendo udgav selv spillet Wii Fit med et medfølgende balance board. Om man rent faktisk kommer i form eller taber sig med denne type spil, er nok tvivlsomt, men ikke desto mindre har genren gjort comeback på Nintendo Switch i form af Ring Fit Adventure og Fitness Boxing.

Det sidstnævnte spil fik i decembers en efterfølger i form af Fitness Boxing 2: Rhythm & Exercise, og der er tilsyneladende en del, der har lavet luftboksnings foran skærmen, for udvikleren melder nu, at spillet har solgt 700.000 eksemplarer. Det skriver Nintendo Life.

I den japanske pressemeddelelse (oversat via Google Translate) forklares en af årsagerne til spillets succes:

"Siden lanceringen i december 2020 har 'Fit Boxing 2' været omtalt i mange medier såsom populære kvindeblade og tv-programmer ud over spilmedier."

Det lyder jo vitterligt ligesom de glade Wii/DS-dage, og jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver helt nostalgisk over den tid, hvor Dr. Kawashima gjorde os alle til genier, og folk smadrede deres (dengang afsindigt dyre) fladskærme, når de spillede Wii Sports Bowling.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.