Skip to main content
Nyheder

Ancestors: The Humankind Odyssey runder én million spillere

Menneskeheden har efterhånden en del år på bagen, men det var ikke indtil for ganske nyligt, at man sådan rigtigt kunne opleve vores kollektive origin story i spilformat. Ancestors: The Humankind Odyssey udkom i…
Jakob Hansen 20 maj 2021

Menneskeheden har efterhånden en del år på bagen, men det var ikke indtil for ganske nyligt, at man sådan rigtigt kunne opleve vores kollektive origin story i spilformat.

Ancestors: The Humankind Odyssey udkom i 2019 og blev skabt under ledelse af Patrice Désilets, der er kendt for sit arbejde som game director på Prince of Persia: The Sands of Time, Assassin's Creed og Assassin's Creed II. Her spiller du som en linje af primater i det præhistoriske Afrika, der skal forsøge at overleve i det smukke, men barske junglemiljø.

Kombinationen af open-world og survival-elementer har som så mange før vist sig effektiv, og derfor kan udvikleren Panache Digital Games i en ny trailer afsløre, at over en million spillere har prøvet kræfter med spillet.

Det er pæne tal for et spil, der lidt blev glemt blandt de mange solide lanceringer tilbage i 2019. Det bliver derfor spændende at se, om udvikleren kan bygge videre på succesen med et endnu mere ambitiøst spil i fremtiden.

Du kan se "takke"-videoen herunder, men vær dog opmærksom på, at den er fyldt med højrystede streamere, der om noget beviser, at evolution ikke nødvendigvis er en lineær proces.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.