Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Apples bærbare lydprodukter understøtter ikke Apple Musics nye lydformat

Da Apple kun anvender det gamle AAC codec, vil selv Apples flagskibshovedtelefoner, AirPodsMax, ikke understøtte Apple Musics nye højopløsnings-musik. Apple annoncerede for nyligt, at de ville tilbyde musik fra Apple Music i 24bit/48Khz og…
Kim Olsen 20 maj 2021

Da Apple kun anvender det gamle AAC codec, vil selv Apples flagskibshovedtelefoner, AirPodsMax, ikke understøtte Apple Musics nye højopløsnings-musik.

Apple annoncerede for nyligt, at de ville tilbyde musik fra Apple Music i 24bit/48Khz og 24bit /192Khz formater, men i stedet for at anvende et af de allerede eksisterende formater, der understøtter 24bit musik, har Apple besluttet at anvende deres eget Apple Lossless Audio Codec.

Mange journalister blev dog noget mundlamme, da ingen af Apples populære Airpods blev nævnt som kompatibel hardware, da dette blev bekræftet. Sidenhen fik T3 magazine Apple til at bekræfte, at deres Airpods ikke ville understøtte formatet, da de anvender en 24 år gammel standard, fremfor et nyere codec, der rent faktisk understøtter 24bit musik. Det forventes, at de kommende AirPods3 heller ikke vil understøtte formatet.

Da iPhones heller ikke understøtter 24bit AptXHD Bluetooth eller lignende, virker det heller ikke at sende signalet trådløst til en ekstern DAC, og du må enten bruge en analog forbindelse eller et ikke-Apple produkt, for at nyde godt af det nye format.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.