Den britiske skuespiller Henry Cavill er med sin rolle som Superman og senere Geralt of Rivia i Netflix Witcher-serie blevet et oplagt valg, når castere leder efter en muskuløs Conan-lignende kæmpe til deres kommende fantasy-projekter.
Nu har Cavill så landet endnu en rolle, der virker til at være skræddersyet til ham. På Instagram skriver stjernen, at han skal spille med i en ny Highlander reboot baseret på den klassiske 80'er fantasy-film.
"Very exciting news today! I've been a fan of Highlander since I was lad. From the movies in all of their 80s, Queen slathered glory to the TV show with an actor who looked remarkably like one of my brothers. Being not shy with swords, and having a director as talented as Chad Stahelski at the helm, this is an opportunity like no other," skriver Cavill.
Cavill melder ikke ud, hvilken rolle han skal spille, men mon ikke hovedrollen er et godt bud?
Filmen bliver produceret af Liongate. Dens instruktør, Chad Stahelski, var i mange år stuntman inden han fik sit gennembrud som instruktør på John Wick-filmene.
