Skip to main content
Nyheder

Historie-DLC til Watch Dogs: Legion får mindre udskydelse

At sige Watch Dogs: Legion har en mindre identitetskrise vil ikke være helt forkert. Ikke nok med, at du kan spille som (næsten) samtlige NPC'er i hovedspillet, så markedsfører Ubisoft også spillet som både…
Jakob Hansen 23 maj 2021

At sige Watch Dogs: Legion har en mindre identitetskrise vil ikke være helt forkert. Ikke nok med, at du kan spille som (næsten) samtlige NPC'er i hovedspillet, så markedsfører Ubisoft også spillet som både en selvstændig single-player oplevelse, et live-service spil, og sidst men ikke mindst et multiplayer-spil med lanceringen af Watch Dogs: Legion Online.

Efter lanceringen har særligt live-service elementerne og onlinedelen fået opdateringer, men snart udkommer udvidelsen Bloodlines, der giver nyt indhold til os, ​der foretrækker singleplayer.

Udvidelsen var oprindeligt sat til at udkomme i slutningen af juni, men nu melder Ubisoft, at vi skal vente en smule længere.

Bloodlines er nu sat til at udkomme i starten af juli, som det fremgår af spillets opdaterede road map. I Bloodlines kan du spille som Aiden Pierce fra det originale Watch Dogs samt Wrench fra Watch Dogs 2. Karakterne kan både anvendes i den normale kampagne samt i en stribe nye missioner, som forhåbentligt er en tand mere nervepirrende, end hvad vi blev præsenteret for i det normale spil.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.