Det er ikke udsædvanligt at se traditionelle atleter blive mere involveret i esport nu om dage, og den seneste i rækken er Manchester United forsvarsspilleren Harry Maquire, der er blevet brand ambassador for den britiske organisation Semper Fortis Esports.
Aftalen med Maquire fører med al sandsynlighed til, at fodboldspilleren vil promovere organisationen via sociale medier og digitale platforme. Insider Sport fortæller, at Maguire vil blive betalt gennem aktieoptioner i organisation, som han kan indløse efter 12-måneder.
"When I was approached by Semper Fortis to become one of its ambassadors I was really intrigued about what they are looking to achieve in gaming and esports," fortæller Maguire til Insider Sports. "As an athlete, I understand the pressures of a competitive environment and I am excited to share my experience of competing in the world's biggest leagues with Semper Fortis. We already have lots of exciting projects in the pipeline for this year, so watch this space."
Harry Maguire startede sæsonen på uheldig vis, da han blev anholdt for overfald og bestikkelsesforsøg efter et barslagsmål i Grækenland, og det blev ikke bedre af, at han sejlede rundt for Manchester United i bunden af Premier League. Men på det seneste er heldet vendt for den kontante forsvarsspiller, og han har nu altså overskud til også at kaste sig over esport.