Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield 2042
Nyheder

EA hyrer Call of Duty-vetaran til stå i spidsen for Battlefield

Call of Duty og Battlefield har i det sidste årti ligget i konstant krig om at være det førende krigsspil. DICE har imponeret med deres tekniske kunnen og skabt massive spil med imponerende destruktionsfysik…
Jakob Hansen 4 juni 2021

Call of Duty og Battlefield har i det sidste årti ligget i konstant krig om at være det førende krigsspil. DICE har imponeret med deres tekniske kunnen og skabt massive spil med imponerende destruktionsfysik og en underholdende multiplayer, men alligevel har de haltet efter Activision-studiernes mere strømlignede spil, når det kommer til salgstal.

Måske er det derfor, at EA nu går på hug hos konkurrenten og henter Byron Beede ind som general manager for Battlefield-serien. Han havde tidligere den samme rolle i forhold til Call of Duty.

EA kalder ifølge IGN ansættelsen "a strategic, long-term commitment to the growth of the franchise."

Det kommende Battlefield 6 (spillet får nok en anden titel) bliver afsløret d. 9. juni. Fremover skal serien slås med Call of Duty på flere slagmarker. EA har således også et Battlefield-spil til mobil i støbeskeen. Det kommer ud engang i 2022 og skal konkurrere med Call of Duty: Mobile.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.