Udvikleren GSC Game World, der står bag det kommende Stalker 2: Heart of Chernobyl, har tidligere meldt ud, at spillet vil have mere end hundrede timers indhold, og at det skal spilles flere gange for at opleve hele historien.
Det tegner med andre ord til at blive et gigantisk spil, og det tyder spillets filstørrelse bestemt også på. Microsoft Store lister i øjeblikket filstørrelsen til hele 150 GB, hvilket er lidt under halvdelen af en Xbox Series S' reelle opbevaringskapacitet.
Spillet har dog i øjeblikket en lanceringsdato, der hedder den 28. april, så filstørrelsen vil nok ændre sig til den tid, ligesom den indikerede filstørrelse også sagtens blot være en placeholder.
Men om ikke andet, så tyder alt på, at GSC Game World har ekstremt høje ambitioner for spillet, der er en tidsbegrænset konsoleksklusiv til Xbox Series X. Det seneste spil i serien, Call of Pripyat, udkom tilbage i 2009 på østeuropæiske markeder og året efter i Vesteuropa og USA, så det nye spil har været længe ventet.
