Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Harrison Ford er kommet til skade med skulderen under optagelserne til Indiana Jones 5

Optagelserne til den kommende Indiana Jones 5 er i fuld gang, og i rollen som den ikoniske eventyrer har vi endnu engang Harrison Ford. Den amerikanske skuespiller fylder i næste måned 79 år, men…
Jakob Hansen 24 juni 2021

Optagelserne til den kommende Indiana Jones 5 er i fuld gang, og i rollen som den ikoniske eventyrer har vi endnu engang Harrison Ford. Den amerikanske skuespiller fylder i næste måned 79 år, men det forhindrer ham altså ikke i stadig at rende rundt i junglen på jagt efter glemte skatte.

Desværre gik det for nyligt galt for den rutinerede skuespiller, da han under optagelserne til den kommende storfilm kom til skade. Filmmediet Deadline skriver, at Ford kom til skade med skulderen, og at skadens omfang i øjeblikket er ukendt.

Optagelserne til Indiana Jones 5 begyndte tidligere på måneden i Storbritannien, og der blev endda offentliggjort et billede af Ford i den ikoniske drag. Indtil han forhåbentligt snart er kampklar igen, vil optagelserne forsætte uden den aldrende actionstjerne.

På rollelisten udover Ford er blandt andet Phoebe Waller-Bridge, Thomas Kretschmann og Mads Mikkelsen.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.