Skip to main content
Nyheder

The Sims 4 afholder in-game musikfestival i næste måned

Heller ikke i år bliver det til noget med store festivaler. Men så er det godt, at EA og Maxis kommer os til undsætning. Inden længe afholder de nemlig en virtuel musikfestival i The…
Jakob Hansen 25 juni 2021

Heller ikke i år bliver det til noget med store festivaler. Men så er det godt, at EA og Maxis kommer os til undsætning. Inden længe afholder de nemlig en virtuel musikfestival i The Sims 4 - måske inspireret af Fortnites succesfulde koncert med Travis Scott?

Festivalen hedder Sims Sessions og vil finde sted fra den 29. juni til den 7. juli. Spillere vil høre numre fra Glass Animals frontmand Dave Bayley, sangskriverende og produceren Joy Oladokun samt den Grammy-vindende popstjerne Bebe Rexha. Hver kunstner vil fremføre et enkelt nummer, så marathonkoncerter a la the Grateful Dead, skal du altså ikke forvente. Til gengæld vil sangene blive udført i Simlish - spillets charmerende volapyk.

"Sims Sessions is the next evolution of music in The Sims," fortæller Steve Schnur, der er chef for EA's musikafdeling. "Nowhere else can players hear and experience these exclusive performances by Bebe, Dave and Joy. With the self-expression destination that is Sims Sessions, EA will once again reset the bar for gaming, music and global culture."

Vi er vant til overdrevet sprogbrug i pressemeddelelser, men at tre in-game popnumre skulle "reset the bar for gaming, music and global culture," må da være en kraftig kandidat til årets overdrivelse. Men lad os nu se. Måske Woodstock vil gå i glemmebogen, når vi ser tilbage på Sims Sessions om et par uger?

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.