Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Steam begrænser muligheden for at skifte region

Steams store sommerudsalg er netop sparket i gang med en masse gode rabatter. Men man vil jo altid gerne have tingene lige en tand billigere. Da Steams priser varierer på tværs af regioner (nogle…
Jakob Hansen 25 juni 2021

Steams store sommerudsalg er netop sparket i gang med en masse gode rabatter. Men man vil jo altid gerne have tingene lige en tand billigere. Da Steams priser varierer på tværs af regioner (nogle gange med 15-20%) har det i tidens løb fået spillere til at sætte deres konti til den billigste region.

Det trick bliver dog lidt sværere at udføre fremover. Siden Steam Database, der dykker ned i den store butiks mange finurligheder, skriver på Twitter, at Valve har introduceret en begrænsning på, hvor ofte man kan skifte region:

"In a further crack down on people buying games in cheaper regions, Valve added a limit on how often you can change your Steam account's country. Country may not be updated more than once every 3 months. Purchases can be completed using a payment method from your current region."

Regionale prisforskelle på digitale produkter er en kompliceret affære, da internettet ikke altid respekterer normale landegrænser med servere placeret rundt omkring i hele verden. Butikssiden GOG forsøgte sig med en ordning, hvor de kompenserede for regionale prisforskelle med in-game credits fra egen lomme, men ordningen blev vurderet for omkostningsfuld tilbage i 2019.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.