I Battlefield 2042 er det 20. århundredes store rivaler Rusland og USA endnu en gang på krigsstien. Man faktisk kan kampene også udvikle sig til en mere fundamental dyst mellem menneske og maskine.
En af spillets store trækplastre er muligheden for store kampe mellem op til 128 spillere. Men op til halvdelen af disse kan vise sig at være bots. Til The Verge fortæller EA, at det kommende FPS vil understøtte op til 64 bots af gangen, og du kan ikke slå dem fra.
Hvor mange bots, der tilføres en runde afhænger af det aktuelle antal af spillere online. Der kan derfor være variationer, og du kan også ende op i kampe helt uden bots.
Vi kommer derfor næppe til at se mange bots på slagmarken i dagene omkring den 22. oktober, hvor spillet udkommer. Men på den lidt længere bane, er det nok en meget fornuftig løsning at fylde lidt bots på for at sikre en stabil og hurtig matchmaking. Nu må vi bare håbe, at DICE har givet deres virtuelle soldater en ordentlig omgang kamptræning.
Slag med 128 spillere er kun tilgængelige på PC, PS5 og Xbox Series X. PS4 og Xbox One, understøtter ligesom Battlefield V kampe med op til 64 spillere.
