Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy V
Nyheder

Final Fantasy V og Final Fantasy VI fjernes snart for Steam for at gøre plads til nye remasters

Flere observante fans har bemærket, at Square Enix snart fjerner Final Fantasy V og Final Fantasy VI fra Steam. Spillene fjernes for at gøre plads til de kommende "Pixel Remasters," der er nye remasters…
Jakob Hansen 1 juli 2021

Flere observante fans har bemærket, at Square Enix snart fjerner Final Fantasy V og Final Fantasy VI fra Steam. Spillene fjernes for at gøre plads til de kommende "Pixel Remasters," der er nye remasters af seriens seks første kapitler.

"This game will no longer be available for purchase after July 27, 2021. Instead, please purchase the pixelated remaster version of 'FINAL FANTASY VI,' coming soon," står der på spillets Steam-side, og det samme gør sig gældende for Final Fantasy V. Spillene har også nu fået undertitlen (Old ver.).

I betragtning af, at du hidtil har betalt næsten 15 euro for ikke specielt imponerende ports af mere end 25 år gamle titler, er der ikke tale om noget stort tab. De hidtidige remasters af Final Fantasy fra NES- og SNES-tiden er primært blevet kritiseret for at have en sjælløs præsentation, og det er præcis dette, som Square Enix nu forsøger at adressere med mere pixelerede versioner, der gerne skulle fange den originale charme.

Final Fantasy V er især kendt for sit ekspanderede jobsystem, mens Final Fantasy VI var det første spil i serien, der forlod det klassiske high-fantasy-univers og i stedet (med stor succes) forsøgte sig med en mere dyster og fremtidig historie.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.