Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fallout 76
Nyheder

Bethesda: "Fallout 76 er nu et meget historiedrevet spil"

Fallout 76 havde en af mest dramatiske lanceringer i mands minde, da live service-spillet ved udgivelsen var en rodebutik af mangler og tekniske fejl. Det hjalp heller ikke, at de spændende karakterer og interessante…
Jakob Hansen 8 juli 2021

Fallout 76 havde en af mest dramatiske lanceringer i mands minde, da live service-spillet ved udgivelsen var en rodebutik af mangler og tekniske fejl. Det hjalp heller ikke, at de spændende karakterer og interessante historier, der kendetegner serien, var helt fraværende i spillets første version.

Man må dog give Bethesda, at de rent faktisk har arbejdet hårdt på spillet siden 2018, og spillet har fået et hav af gratis indholdsopdateringer. Den seneste i rækken, Steel Reign, udkommer i dag og tilføjer endnu flere af de RPG-elementer, som fansene efterspørger.

Ifølge spillets design director, Mark Tucker, så har de sidste år været en hård kamp for at genskabe spillets image, og han håber nu, at flere spillere, vil give Fallout 76 en chance.

"We listened to the feedback of 'this doesn't feel like a Fallout game' [and] since launch, we have made significant changes," fortæller Tucker til Newsweek. "This is now a very story-driven game. You're gonna have some great interactions with NPCs and some interesting choices. There's a lot of deep storytelling going on."

Har du mod på at give spillet en chance, så er Fallout 76 tilgængeligt på Xbox Game Pass til både konsol og PC. Spillet kan også anskaffes til PS4 for en overkommelig pris.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.