Tilbage da Activision løftede sløret for det sæt hold, der skulle dyste i Call of Duty League, i 2019, så afslørede FaZe Clan at de havde i sinde at dyste under et nyt navn; Atlanta FaZe, et hold som desuden blev stiftet af både dem og Atlanta Esports Ventures.
FaZe-esportsorganisationen og det her andet firma slog pjalterne sammen for at kunne dække det buy-in beløb på over $25 millioner, som det kostede at blive en del af Call of Duty League dengang. Nu, to år efter, ønsker Atlanta Esports Ventures at styrke båndet til FaZe med endnu en investering.
Selve mængden de har investeret i FaZe Clan vides endnu ikke, men der er tilsyneladende tale om et meget stort millionbeløb. Indtil videre er holdet da også det mest succesfulde i ligaen, og de har vundet tre Major-turneringer i løbet af denne sæson alene.