Halo Infinite har endnu ingen konkret udgivelsesdato, men 343 Industries lader til at være ret sikre på at de kan klare det.
Det kræver naturligvis at spillets multiplayer er gennemtestet, og til det har de brug for ivrige spillere, der deltager i deres Insider Preview-tests. Den første af disse er allerede overstået, og fokuserede udelukkende på at træne og teste deres kunstige intelligens.
Nu gælder det dog om at stressteste, og se hvordan spillere spiller imod hinanden. Via den seneste Development Update, som du kan se herunder, er det blevet bekræftet via producer Sam Hanshaw, at den næste test vil byde både på 4v4-kampe, og Big Team Battle.
Hanshaw bekræftede desuden også, at de vil bringe langt flere spillere ind, når de åbner op for den nye test, som forhåbentlig er svært.

