Det kan være lidt skræmmende at skifte til et helt nyt styresystem, mest af alt fordi Windows 11 lige nu befinder sig i beta, og at man kan støde på fejl. Men hvis du gerne vil udforske det en kende, så kan du det uden at skulle skifte din OS.
Webudvikler Blue Edge har bygget en såkaldt "Windows 11 Demo Webpage", der lader dig udforske hele Windows 11-suiten uden at skulle skifte styresystem. Desuden er der ingen krav til din hardware.
Der er ting der mangler, men du kan dog danne dig et relativt skarpt overblik over hvad Windows 11 er for en størrelse.
Du kan eftersigende bruge de fleste browsere, inklusiv Safari.
