Selvom mange, mange rygter har peget på Court of Owls som værende det primære sæt skurke i det kommende Gotham Knights, så valgte den første trailer at fokusere at Mr. Freeze. Desuden slog udvikleren Warner Bros. Montreal fast, at du kommer til at skulle håndtere en lang række ikoniske skurke i spillet.
Men er det Court of Owls der står bag det hele? Det lader udviklerne til at hentyde til. Netop fordi det nu er blevet bekræftet, at vi kommer til at se spillet i aktion under DC Fandome i næste måned, så har de udgivet et billede.
På billedet står der; "No one talks about them, not a whispered word is said", og beskrivelsen af billedet hedder "Always watching. Always listening". Det lyder ret Court of Owls-agtigt.
Du kan se billedet herunder. Glæder du dig til Fandome?