Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Apple vs. Epic Games er blevet afgjort af dommer

Kort før weekenden faldt der endelig dom i sagen imellem Epic Games og Apple, en sag der opstod eftersom Epic Games havde reklameret med alternative betalingsmetoder i iOS-versionen af Fortnite, og opfordret brugere til…
Magnus Groth-Andersen 13 september 2021

Kort før weekenden faldt der endelig dom i sagen imellem Epic Games og Apple, en sag der opstod eftersom Epic Games havde reklameret med alternative betalingsmetoder i iOS-versionen af Fortnite, og opfordret brugere til at undgå AppStore-betalinger, der giver en stor andel til netop Apple.

Nu er sagen så blevet afgjort, og resultaterne lader til at forskellige, alt efter hvem man spørger. På den ene side er det ikke længere tilladt for Apple at direkte benægte app-udviklere at reklamere for alternative betalingsmetoder vi eksempelvis links, eller andre former for kommunikation.

Dog sagde dommer Judge Yvonne Gonzalez Rogers også, at Apple ikke opfører sig som et monopol på egen platform, og at "success is not illegal." Dermed har Epic ikke fået medhold i et større opbrud af lukkede platforme, der kunne tvinge Apple til eksempelvis at tillade andre app-butikker end AppStore på deres produkter. Det betyder desuden at Apple ikke behøver at tillade Fornite på AppStore, og det lader til at spillet forbliver bandlyst fra platformen.

Hvorimod Apple virker tilfredse med beslutningen, så er Epic Games CEO Tim Sweeney alt andet. Han skrev via Twitter, at dette ikke er nogen sejr.

"Today's ruling isn't a win for developers or for consumers. Epic is fighting for fair competition among in-app payment methods and app stores for a billion consumers."

Du kan læse hele retsskriftet her udpenslet af dommer Gonzalez Rogers.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.