Nej, Final Fantasy XVI blev ikke fremvist under Tokyo Game Show, som mange ellers havde håbet, men det betyder ikke at vi ikke fik lidt information med på vejen alligevel. Nu ved vi nemlig, at udviklingen skrider frem, og at de faktisk er ved at være færdige med selve indholdet.
Under et interview med Famitsu ved Tokyo Game Show fortæller Final Fantasy-skaberen, Hironobu Sakaguchi, at de er færdige med "main scenario", som vi går ud fra er selve hovedhistorien.
Ikke bare det, alt sideindholdet er "nearly complete", som vist betyder at der snart er såkaldt "content lock", et brancheterm der beskriver når de ikke tilføjer mere indhold til spillet, men begynder at polere det indhold der allerede er.
Du kan se den første trailer herunder. Vi håber snart at høre mere.
