Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Apple afslører nye MacBook Pro-maskine med M1 Pro og M1 Max

I går aftes løftede Apple sløret for to nye maskiner, der er designet helt og holdent til professionel brug. Hvorimod en M1-udstyret basis MacBook Pro forbliver en del af det faste line-up, så ankommer…
Magnus Groth-Andersen 19 oktober 2021

I går aftes løftede Apple sløret for to nye maskiner, der er designet helt og holdent til professionel brug. Hvorimod en M1-udstyret basis MacBook Pro forbliver en del af det faste line-up, så ankommer der nu en 14 og 16 tommer MacBook Pro med forbedret skærm, almindelige taster i stedet for TouchBar, flere porte og enten den nye M1 Pro-, eller M1 Max-chip.

Den nye M1 Pro får en CPU på op til 10 kerner, en GPU på op til 16 kerne, op til 32GB samlet RAM, og en båndbredde på op til 200 GB/s. Går du med en M1 Max, så hedder det en GPU på 32 kerner, op til 64GB RAM og en båndbredde på op til 400 GB/s.

Den mindre maskine skulle gerne have op til 17 timers batteri (ved videoafspilning), hvorimod den større 16 tommer får 21 timers afspilning på batteriet. Det nye panel er desuden 16:10, har 120Hz Pro Motion, og er et MiniLED ligesom deres Retina Display XDR-skærm.

Der er desuden nu HDMI, SD-kortlæser og MagSafe-opladning, og for første gang tilbydes der FastCharging på en MacBook. Derudover er der endnu bedre højtalere, et webcam i 1080p, et hovedtelefonstik med indbygget DAC, TouchID på tastaturet, og meget, meget mere.

Priserne starter på 17.499 for 14 tommer, og på 21.799 for 16 tommer.

"M1 har forvandlet vores mest populære systemer med suveræn ydeevne, specialdesignede teknologier og brancheførende strømeffektivitet. Ingen har nogensinde anvendt et SoC-design (system on a chip) i et professionelt system før i dag med M1 Pro og M1 Max. Med markant større CPU- og GPU-ydeevne, op til seks gange så stor hukommelsesbåndbredde, en ny medieprocessor med ProRes-acceleratorer og andre avancerede teknologier går M1 Pro og M1 Max skridtet videre med Apples specialudviklede chips og er noget helt for sig i en bærbar computer til professionel brug," siger Johny Srouji fra Apple.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.