Da Overwatch League, og efterfølgende Call of Duty League, blev designet, så var der inkluderet en regel om et lønloft, der skulle forhindre holdene i at konkurrere om hvem der betalte deres spillere mest, og i stedet sætte fokus på hvem der havde de bedste hold og arbejdsforhold.
Men den regel lader nu til at blive skrottet. Sports Business Journal kan fortælle, at de har hørt at Activision Blizzard nu ønsker at fjerne denne regel, eventuelt som respons på de igangværende sager imod dem lige nu.
Det lader nemlig til at denne regel strider imod den såkaldte "1890 Sherman Antitrust Act", som beskyttere spillere imod lønninger uden stigning.
Activision Blizzard har endnu ikke kommenteret på sagen.