Honor of King, eller Arena of Valor, er blandt de mest populære spiluniverser i verden, selvom at det ikke er os derhjemme der har sikret de astronomisk høje omsætningstal. Nej, serien er uhyre populær i Kina, og nu forsøger de at udbrede kendskabet via et spil til PC og konsoller.
Spillet hedder Honor of Kings: World, og er ikke en MOBA, ligesom de traditionelle andre spil i serien, der hersker på de mobile platforme.
I stedet er der tale om en Monster Hunter-lignende titel, og den første trailer ser da også ret imponerende ud. Det er Tencent der udvikler det, men de har endnu ikke bekræftet om hvorvidt det kommer til vesten.
Du kan se den første trailer herunder.