Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony annoncerer PSP i ny Gigapack

Hvis du allerede har købt en PSP så ved du godt at Value-udgaven havde en masse lækkert ekstra udstyr til din håndholdte maskine. Nu udvides dette pakke med annonceringen af Gigapack, der lander op…
Rasmus Berg 20 oktober 2005

Hvis du allerede har købt en PSP så ved du godt at Value-udgaven havde en masse lækkert ekstra udstyr til din håndholdte maskine. Nu udvides dette pakke med annonceringen af Gigapack, der lander op til julehandlen og som meget gerne skulle sætte endnu mere skub i salget af den håndholdte spillemaskine.

Det nye i pakken er et 1GB Memory Stick Pro Duo-kort og et USB-kabel, begge ting der hurtigt bliver nødvendige når du skal have fuld udbytte af din maskine. Den nye Gigapack indeholder helt præcist følgende: en PSP, et 1GB Memory Stick Duo-kort, et batteri, AC-adapteren, et USB-kabel og et lækkert etui. Pakken kommer til at koste 2599,- hvilket er et yderst rimeligt prisleje i forhold til indholdet.

Nu mangler vi reelt bare en "skrabet"-udgave til dem der udelukkende vil spille på maskinen. Hvis det kunne lykkes Sony at sammensætte en pakken med kun maskinen og opladeren til f.eks. 1800,- så vil det sikkert sætte endnu mere ild i salget.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.