Skip to main content
Gamereactor Nyheder Cyberpunk 2077
Nyheder

Udkommer Cyberpunk 2077 inden længe til PS5 og Xbox Series X?

CD Project Red havde store visioner for Cyberpunk 2077, der udkom tilbage i december 2020. Desværre var det kun på PC, at spillet for alvor leverede en acceptabel oplevelse, og særligt versionerne til Xbox…
Jakob Hansen 31 januar 2022

CD Project Red havde store visioner for Cyberpunk 2077, der udkom tilbage i december 2020. Desværre var det kun på PC, at spillet for alvor leverede en acceptabel oplevelse, og særligt versionerne til Xbox One og PS4 var indledningsvis næsten uspillelige med lav framerate og utallige tekniske fejl.

Nu tyder noget dog på, at det futuristiske rollespil får endnu en chance på konsol. Twitter-kontoen @PlayStationSize, der specialiserer sig i lanceringsinfo om kommende spil, har postet et artwork fra spillet, der godt kunne ligne et ikon til den kommende konsolversion.

Indehaveren af @PlayStationSize gætter samme sted på, at den nye version af Cyberpunk 2077 lancerer i midten af februar eller starten af marts. Dette stemmer overens med, CD Projects Red egne udmeldinger om en lanceringen i første kvartal af 2022. Studiet har dog flere gange udskudt både Cyberpunk 2077 og dets mange opdateringer, så det må siges, at være en opmuntrende melding, at der tilsyneladende er noget under opsejling.

Ejere af spillet på de forrige konsoller kan gratis opdatere til den kommende version til Xbox Series X og PS5, når den udkommer.

Har du planer om at give Cyberpunk 2077 (endnu) en chance når det udkommer til de nyeste konsoller?

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.