Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Spider-Man: No Way Home runder én milliard dollars i udenlandsk indtjening

At kalde Spider-Man: No Way Home for en gigantisk succes er næsten en underdrivelse. Superheltefilmen har domineret biografsalget siden lanceringen tilbage i december, og senest skriver Variety, at filmen igen strøg til tops som…
Jakob Hansen 31 januar 2022

At kalde Spider-Man: No Way Home for en gigantisk succes er næsten en underdrivelse. Superheltefilmen har domineret biografsalget siden lanceringen tilbage i december, og senest skriver Variety, at filmen igen strøg til tops som den mest sete film i hjemlandet USA efter kortvarigt at være blevet overgået af gyserkomedien Scream. Dermed har filmen ligget øverst på biograflisterne i seks ud af syv uger siden premieren.

Også på de udenlandske markeder går det forrygende for Spider-Man, der endnu engang spilles af Tom Holland. Her har filmen nu rundet én milliard dollars i omsætning, hvilket er en del mere, end de $735 millioner Sony har tjent på det amerikanske marked.

For nyligt kom det frem, at Spider-Man: No Way Home er den sjettemest indbringende film nogensinde målt på global omsætning - en imponerende bedrift på et biografmarked, der mange steder stadig er præget af corona-restriktioner.

Udover Tom Holland inkluderer filmens rolleliste blandt Benedict Cumberbatch som Doctor Strange og Willem Dafoe som Green Goblin.

I vores anmeldelse af filmen, skrev vi, "hvis du godt kan lide superhelte, og har en tilbøjelighed til at falde for Spider-Mans humor, opfindsomhed og farverige verden, så er det her den ultimative Spider-Man oplevelse."

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.