Skip to main content
Gamereactor Nyheder Far Cry 6
Nyheder

Far Cry 6 får Rambo-DLC uden Rambo

Indehavere af sæsonkortet til Far Cry 6 får løbende adgang til en række DLC-episoder omhandlende seriens mest ikoniske skurke som Vaas og Pagan Min. Nu har spillet så også fået tilføjet en gratis bonusmission…
Jakob Hansen 3 februar 2022

Indehavere af sæsonkortet til Far Cry 6 får løbende adgang til en række DLC-episoder omhandlende seriens mest ikoniske skurke som Vaas og Pagan Min. Nu har spillet så også fået tilføjet en gratis bonusmission baseret på en af populærkulturens allerværste skurke - i hvert fald hvis man anskuer historiens gang fra et vietnamesisk eller russisk perspektiv.

Det drejer sig om en mission baseret på Silvester Stallones ikoniske karakter John Rambo, om end med et signifikant tvist - Rambo er slet ikke med i den gratis opdatering. I stedet spiller du som en Rambo-superfan, der render rundt med en bazooka og udbryder ikoniske linjer fra den originale filmtrilogi.

Opdateringen er en del af den fjerde titelopdatering til Far Cry 6, der også inkluderer en række bug fixes og quality-of-life forbedringer.

Har du et brændende ønske om at spille som Rambo i et moderne spil, er han inkluderet som spilbar karakter i Call of Duty: Warzone og Mortal Kombat 11, begge steder som DLC. Du kan selvfølgelig også kaste dig over Rambo: The Video Game fra 2014. Men så er det lige før, vi bedre kan anbefale, at du binder en rød klud om panden og ene mand forsøger at besejre en veludrustet, moderne hær - det giver i sidste ende nok en mere fornøjelig oplevelse.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.