Personligt synes jeg, at Cardigans toppede med Gran Turismo. Her smed de pænheden af sig og formåede, på trods af søde Ninas bløde stemme, at lave et rockalbum med kant.
Det har åbenbart taget hårdt på bandet, for Gran Turismo har vist sig at være en enlig svale. Efterfølgeren Long Gone Before Daylight var nærmest country, og selvom The Cardigans er gået en smule tilbage til der hvor de kom fra, er Super Extra Gravity bestemt ikke Gran Turismo.
Det er nærmere en sådan lidt selvtilfreds og afslappet udgivelse, hvor det på ingen måde lyder som om nogen investerer særlig meget i det. Lille Nina synger stadig så fint så fint, og andet spiller tilbagelænet og kontrolleret. Super Extra Gravity er guf for fans, der har været med hele vejen, men særlig interessant er det altså ikke. Erase and rewind!