Valve har i dag en ret direkte politik hvad angår betalinger med kryptovaluta, og tillader heller ikke spil på Steam der benytter sig af disse teknikker heller. Sådan har det dog ikke altid været, for tilbage i april 2016 påbegyndte de et initiativ, hvor de netop tog imod Bitcoin som betaling.
Dette blev fjernet i december 2017, og nu forklarer CEO Gabe Newell hvorfor. I et interview med PC Gamer afslører han, at i den tidsperiode var over 50% af de betalinger de modtog med Bitcoin et forsøg på at bedrage på den ene eller den anden måde:
"The problem is that a lot of the actors who are in that space are not people you want interacting with your customers. We had problems when we started accepting cryptocurrencies as a payment option. 50% of those transactions were fraudulent, which is a mind-boggling number. These were customers we didn't want to have."
Det er derfor ret tydeligt hvorfor Newell, og resten af Valve, lukkede ned for projektet, og siden da har de kun skærpet deres position.