Selvom at selve historien kun forstærker eksisterende historier om et samarbejde imellem Konami og PlayStation, så har kontoen bag netop denne afsløret, at dette var et forsøg på at narre medier til at bringe falske rygter. Vi fastholder en vis sandsynlighed i den bagvedliggende historie, altså at Sony og Konami samarbejder om et hemmeligt spilprojekt, men denne historie kan af åbenlyse årsager betragtes som værende usand. Vi beklager ulejligheden.
Konami sidder på en række berømte IP'er, som de ikke har udvist megen interesse i at bruge til noget som helst, og derfor er der mange der har spekuleret om hvorvidt de ville interesserede i at sælge disse, eller låne dem ud, til mere interessede partnere.
Midt i det alt det tyder alt på at Sony meget snart vil fortælle os en masse om deres kommende planer, og i den forbindelse siger Video Game Leaks via Twitter, at Sony faktisk direkte har købt en hemmelig IP fra Konami, som fremvises netop som en del af det show i denne uge, eller i næste uge:
"PlayStation have privately acquired the rights to a very popular Konami IP, it is rumoured to be the game I referred to in my earlier leak. more info next week"
Det skal siges, at den pågældende konto ikke har helt samme etablerede ry som andre, så vi må afvente for at se hvad der præcis menes med beskeden. Og det lader ikke til at vi skal vente længe.
