Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Du kan købe næsten 1000 indie-spil i én bundle og samtidig donere penge til Ukraine

Der er mange måder man kan støtte Ukraine, der fortsat står overfor en russisk invasion og hundredevis af døde civile. Man kan direkte donere penge til en given nødhjælpsorganisation, der i forvejen hjælper indenfor…
Magnus Groth-Andersen 9 marts 2022

Der er mange måder man kan støtte Ukraine, der fortsat står overfor en russisk invasion og hundredevis af døde civile. Man kan direkte donere penge til en given nødhjælpsorganisation, der i forvejen hjælper indenfor og udenfor landets grænser, men man kan også gå igennem spilbranchen, og samtidig få adgang til over 1000 forskellige indie-spil.

Via Itch.io har et utal af udviklere doneret deres spil til én gigantisk bundle, som du får adgang til hvis du donerer mindst $10 til Ukraine, og samtlige produkter i den pakke er "DRM-free". Der er tale om omtrent 600 spil, og over 300 "tabletop RPG's, books, zines, comics & soundtracks", så lidt af en pakke, samlet set.

Penge går ubeskåret til International Medical Corps og Voice of Children, der begge har til formål at assistere syge og sårede, og mere direkte hjælpe børn med traumer og PTSD som følge af invasionen. Blandt højdepunkterne er følgende spil:

  • Kingdom Two Crowns
  • Superhot
  • SkateBird
  • Wandersong
  • Baba is You
  • Celeste
  • Jotun: Valhalla Edition
  • Minit
  • TowerFall Ascension

Du kan tilgå "Bundle for Ukraine" her. I skrivende stund er der blevet doneret over $2.2 millioner.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.