Førhen var det kun de helt store superhelte som Batman, Superman og Spiderman, der havde pondus nok til at få deres egne film eller TV-serier. Det har dog ændret sig markant i løbet af de sidste par årtier og nu får selv helte, der for den brede befolkning er helt ukendte, deres egne medieproduktioner.
Marvel har allerede en serie baseret på den relativt ukendte Moon Knights undervejs, og nu har selskabet så lanceret en trailer med endnu en superhelt, der ikke ligefrem er på alles læber: Ms. Marvel.
Oprindeligt debuterede karakteren tilbage i 1970'erne, men det var først i 2020, at hun rigtig fik en prominent rolle som hovedpersonen i det lidt skuffende Avengers-spil. Forhåbentlig bliver serien om Ms. Marvel aka Kamala Khan en større succes, når den før premiere på Disney+ den 8. juni.
Serien bliver produceret af Bisha K. Ali, og du kan se traileren herunder.