Det var faktisk ikke Rockstar, men Remedy der udviklede de to første Max Payne-spil, og dengang samarbejdede de to legendariske studier faktisk om at producere de to. Og nu samarbejder de faktisk igen.
Det er blevet afsløret via en investorbriefing fra Remedy, som du kan læse her, at de to studier officielt samarbejder om at remake Max Payne og Max Payne 2: The Fall of Max Payne til PlayStation 5, Xbox Series og PC.
Begge spil skal konstrueres fra bunden i Remedys Northlight-grafikmotor, og dermed er der tale om gedigne remakes, hvor alle grafiske aktiver laves fra bunden. Det bliver Remedy der primært udvikler, men Rockstar står for at finansiere projekterne, der har "AAA budgets".
Udviklingen er kun netop gået i gang, så der kan gå ret lang tid før vi ser dem, men det er spændende, er det ikke? Rockstar har dog ikke ville udtale sig om Max Payne 3, der endnu ikke er opdateret til de nyeste konsoller.