Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Studiet bag Knights of the Old Republic-remaket har købt et studie

Aspyr har købt ind, og som resultat vender nogle gamle Bioware-veteraner hjem.
Magnus Groth-Andersen 18 april 2022

Det er ikke nok at de helt store drenge, såsom Microsoft og Sony, køber studier i stride strømme, konsolideringen spreder sig i alle lag af spilbranchen i disse dage. Eksempelvis nu har et relativt lille studie (der godt nok ejes af et større studie, der i sidste ende ejes af Embracer) nu købt et studie.

Vi snakker specifikt om Aspyr, der har meget travlt med Star Wars: Knights of the Old Republic Remake, som har købt studiet Beamdog, der tidligere har restaureret klassiske Dungeons & Dragons-spil på PC.

Faktisk er de grundlagt af Bioware-veteranerne Trent Oster og Cameron Tofer, så at de nu efter al sandsynlighed skal hjælpe med et remake af et legendarisk Bioware-spil er nu ret sjovt.

"This acquisition will open up a ton of exciting opportunities for us. Beamdog can now focus our talent, efforts and imagination on building the great games we want to play while properly looking after established fan-favorite RPGs. Beamdog's first original IP is a fun-filled start to our studio's next chapter siger Trent Oster.

Det lader ikke umiddelbart til at de skal hjælpe med KOTOR, men man har måske lov at håbe?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.