For nylig kunne Embracer Group afsløre, at de har købt en række studier fra Square Enix, der betyder at de nu ejer Crystal Dynamics, Eidos Montreal og Eidos. De ejer altså nu Tomb Raider IP'en, og den må siges at være lidt af et és i ærmet.
For serien har næsten altid solgt adskillige millioner eksemplarer per kapitel, og under et nyligt livestream afslørede Crystal Dynamics, at serien kollektivt har solgt over 88 millioner eksemplarer siden begyndelsen.
Vi ved desuden at Crystal Dynamics arbejder aktivt på et fjerde spil i serien, der denne gang konstrueres i Unreal Engine 5. Præcis hvor langt de er med det, og hvornår vi ser det i aktion vides desuden ikke.
Hvad ønsker du at se fra det nye Tomb Raider?