Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Astralis får masser af kritik efter aftale med tvivlsom sponsor

Virksomheden Roobet gør det muligt for børn at spille hasardspil uden om dansk lovgivning.

Astralis har allerede meldt ud via deres hjemmeside, at de dropper aftalen med Roobet.

Astralis er generelt en ret respekteret virksomhed herhjemme og udenlands oven på en række massive succeser i særligt CS:GO, men efterhånden har mange esportsorganisationer skrevet sponsorkontrakter med ret tvivlsomme partnere, og dette må siges at høre til blandt disse.

Som blandt andet Berlingske skriver har Astralis indgået i et samarbejde med hjemmesiden Roobet, en udenlandsk hjemmeside hvis forretningsgrundlag er at tilbyde hasardspil til børn og unge i eksempelvis Danmark uden om lovgivningen.

Roobet har nemlig ikke reelt set spillelicens herhjemme, men opererer ud fra øen Curaçao i det caribiske øhav, hvor EU fortsat kæmper med at regulere. Derfor betragtes den i princippet som ulovlig af Spillemyndigheden. Naturligvis har samarbejdet fået bred kritik af blandt andet Kathrine Olldag, skatteordfører i Radikale Venstre:

"Det er forkasteligt. Det burde Astralis holde sig for gode til. Det her selskab er ikke lovligt at spille på for store dele af Astralis' målgruppe i Danmark. Astralis taber noget af min respekt."

Det er ikke kun politikere, men også Kim Fogtmann fra Forbrugerrådet Tænk:

"Samarbejdet har noget signalværdi, fordi Astralis jo nu er med til at gøre gambling mere accepteret. Der er mange børn og unge i Danmark og i verden, som hepper på et hold som Astralis, og som derfor måske vil opsøge hjemmesiden i højere grad."

Men spørger du Astralis' Kasper Sindt, så er det et øjeblikkeligt "match" mellem Roobet og Astralis. Han har sagt følgende til Ritzau:

"Roobet came to us looking for a partner to help establishing and growing the Roobet brand in the international esports community. It did not take long to establish that there was a match between our common ambitions and our digital position and capabilities, so it was all about tailoring a partnership agreement to meet the high expectations of both parties."

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.