Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kevin Spacey vender tilbage til filmbranchen i den største rolle siden 2017

Skuespilleren har nu landet en rolle i en stor international produktion.
Magnus Groth-Andersen 17 maj 2022

Han var på et tidspunkt et af Hollywoods største navne, men efter en række ret afgørende beskyldninger, deriblandt en fra Star Trek: Discovery-skuespilleren Anthony Rapp, der fortsat siger at en 26-årig Spacey forgreb sig på ham da han var bare 14 år gammel, så blev Spacey smidt af stort set alle roller i 2017.

Men nu er han, på en måde, tilbage. Om ikke andet har han nu sin største rolle siden beskyldningerne dukkede up. Ovre hos Deadline fremgår det at en film der skal fortælle historien om Batu Khan, relateret til Genghis Khan, ved navn 1242, skal have Spacey med i hovedrollen.

Udover Spacey spiller Eric Roberts og Christopher Lambert med, og produktionen forventes faktisk at gå i gang allerede her i løbet af året, med henblik på en premiere næste år. Dog skal en distributør melde sig under Cannes-filmfestivalen.

Spacey har i årevis forsøgt at få droppet beskyldningerne imod sig, men eksempelvis Rapps anklager står stadig den dag i dag.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.