Det er naturligvis primært Star Wars Jedi: Survivor og Andor-serien der har fået mest bevågenhed ved årets Star Wars Celebration, men det betyder jo ikke at der ikke også var spændende opdateringer til særligt dem der ønsker at se flere animerede Star Wars-fortællinger også.
Eksempelvis ved vi nu, takket være en teaser, at The Bad Batch vender tilbage, der efterhånden er det sidste levn fra Clone Wars-æraen.
Det vides ikke hvornår den kommer, men det forventes at være til efteråret, og relativt kort efter at Andor slutter. Den starter i øvrigt d. 31 august.