Som en del af Netflix' Geeked Week blev der afsløret en masse nye serier på vej, som har en eller anden form for berøring med spilbranchen. Blandt de mange projekter er en ny animeret serie, der er baseret på intet ringere end Dragon Age.
Serien hedder Dragon Age: Absolution, og er et samarbejde imellem Bioware og Netflix. Desuden animeres det af Red Dog Culture House, der blandt andet har stået bag The Witcher: Nightmare of the Wolf.
Serien foregår i Tevinter, og vil handle om en gruppe karakterer inspireret af forskellige dele af Dragon Age-universet, inklusiv Qunari, Red Templars og dæmoner. Du kan se den første trailer herunder.
Den får premiere til december.