Jeg har altid godt kunne lide de her semi-futuriske musik/rytmespil som Amplitude og Thumper - og det hele gik jo så op i en højere enhed, af flere omgange, med det fabelagtige Rez. Og så er der on-rails musik-shooteren Aaero. Det første spil udkom tilbage i 2017 og gik nok under radaren hos de fleste, men præcis som Rez, så er det et musikspil med shooter-elementer - selv om man dog ikke direkte kan sammenligne de to spil.
Nu er Aaero 2 så udkommet på Xbox Series X/S (en Steam version er planlagt til senere) og det har været under udvikling i tæt på 5 år. I store træk følger det de samme succesfulde fodspor som originalen og det vil sige, at gameplayet stadig er todelt; der er en musik-del og en shooter-del. I musik-delen skal man med sit lille rumskib følge et lysende spor, der snor sig og placerer sig alt efter hvordan musikken spiller, og jo mere præcist man følger den, jo højere multiplier får man og jo flere points optjener man. Kommer man udenfor sporet, mister man energi og det kan hurtigt være forbi.
I shooter-delen minder Aaero 2 om Rez. Her skal man bevæge et sigtekorn rundt på skærmen og sende enten missiler eller projektiler af sted mod en række nærgående fjender. Dette foregår typisk i mere åbne områder end musik-delen, men alle baner er on-rails og man følger en fast rute gennem dem alle. Shooter-delen er dog spillets svageste del, da man føler sig afkoblet fra spillet i disse dele - der mangler noget feedback fra spillet i form af tydeligere lydeffekter eller feedback i joysticket her. Derfor kan disse sektioner blive en smule frustrerende, da man pludselig kan dø nærmest uden at bemærke det - og det er lidt ærgerligt.
Musikken er naturligvis en helt central del i begge dele af spillet. Det giver sig selv i musik-delen, hvor man skal følge det her lysende spor, for at få musikken til at spille korrekt, men også i shooter-delen spiller musikken en (lidt mindre) rolle. Her kan man nemlig affyre missiler i takt til musikken, hvilket betyder at missilerne er både hurtigere og mere effektive når de rammer. Selv om de to dele kan lyde som om, at spillet er ret fragmenteret, så hænger det alligevel fint sammen som en helhed, da de to dele ind imellem blandes lidt sammen, specielt i de højere sværhedsgrader.
Aaero 2 leverer et af de mest intense og lækre soundtracks vi har hørt i år. Musiksmag er selvfølgelig subjektivt, men til et spil som dette, fungerer soundtracket her bare godt. Det leveres af det canadiske musikselskab Monstercat. Musikken spænder fra drum'n'bass og dubstep til house og noget der minder om trance, og kender du noget til disse kroge af elektronisk musik, vil du kunne genkende navne som Stonebank, Muzz og Proff. Det er et virkelig lækkert og intenst soundtrack og det er egentlig ganske imponerende, hvordan en lille udvikler som Mad Fellows har sikret sig et licenseret soundtrack som det her - og ikke mindst kan finansiere det.
Aaero 2 er ikke noget let spil. Man har dog mulighed for bare at opleve banerne og musikken i spillets Chill mode, hvor man ikke kan dø og ens rumskib næsten klistrer til det lysende spor. I denne mode, er der heller ikke krav om at skulle optjene de ellers nødvendige stjerner, for at låse op for næste bane, som der er i alt 18 af. Vil man have en stejl udfordring, så skal man bare vælge nogle af de højere sværhedsgrader - og så skal der lyde et held og lykke herfra.
Som noget nyt i forhold til forgængeren, så er der multiplayer i Aaero 2, hvor man både kan spille i co-op eller PvP lokalt og online. I både co-op og PvP er der en lysende linje til hver spiller og en række fælles fjender som man kan tage sig af. I PvP gælder det jo så om, at være grådig og tage sig af så meget som muligt inden ens modspiller gør det og på den måde skubbe en lille markør på skærmen længere og længere over mod modspilleren, som en slags vægtskål. Der skal også optjenes en række kongekroner, der fungerer som multipliers når en bane er overstået, så selv om en spiller kommer ud af banen med færre points end modstanderen, kan man stadig vinde, hvis man har optjent flere multipliers end modspilleren i løbet af banen. Det er to ganske simple men også velfungerende multiplayer modes.
Den visuelle side i Aaero 2 spænder vidt. Det går lige fra helt utroligt kedelige menuer og noget tvivlsomt boss-design og over til virkelig lækkert boss-design, meget flotte futuristiske omgivelser og til lækkert visuelt motiondesign når man følger det her lysende spor gennem banerne og omgivelserne blinker og lyser op i takt til musikken og i takt med at man connecter med sporet. Det ser ret godt ud.
Aaero 2 er bestemt ikke et spil for alle. Det har et ret snævert publikum og man kan godt være lidt bekymret for, om det kommer til at forsvinde i mængden af spil der udkommer i disse tider - for det fortjener bedre. Det kommer ikke helt op og ringe, dertil er shooter-delen får dårlig, men det er stadig en ganske god musik-shooter, skabt af et lille team, der har sikret sig et tungt og effektfuldt licenseret drum'n'bass/dubstep soundtrack. Når musik, grafik og ens evne til at holde sig på det lysende spor igennem en futuristisk fabrik lykkedes, især side om side med en ven, så klikker det altså bare.
Aaero 2 er ude til Xbox Series X/S og der er planlagt en udgave til PC via Steam og hvis du er usikker på, om Aaero 2 er noget for dig, så ligger der en gratis demo på Steam nu som du kan prøve - til en pris på bare 119 kr. kan det ikke gå helt galt.