Vi har ikke fået nyt at se fra DCU, siden anden sæson af Peacemaker løb over skærmen i august 2025. Men ventetiden er snart slut; i juni udkommer Supergirl, efterfulgt af Lanterns i august og Clayface i oktober.
Når vi taler om Lanterns, ser det ud til, at vi snart får mere at se til John Stewart (spillet af Aaron Pierre). The Hollywood Reporter har nemlig afsløret, at Pierre vil optræde i Superman-efterfølgeren Man of Tomorrow, der står til premiere i juli 2027.
Som du sikkert husker, mødte vi allerede en anden Green Lantern i den første Superman-film, nemlig Guy Gardner, fremragende spillet af Nathan Fillion. Han er allerede bekræftet til at medvirke i Lanterns-serien, men om han også dukker op i Man of Tomorrow, er stadig uklart på nuværende tidspunkt.
Vi fik desuden for nylig den første trailer for Lanterns, så hvis du gik glip af den i første omgang, har du chancen igen herunder. Serien siges at være inspireret af tunge titler som True Detective, Fargo og No Country for Old Men.
