Abylight Studios, udgiveren af SOMA, Amnesia: The Bunker, og udvikleren Abylight Barcelona (One Military Camp, Citadelum) har i dag annonceret deres seneste projekt: Et undervands first-person co-op-spil, S.O.N.A.R. (Submarine Operators Not Actually Ready).
S.O.N.A.R. er lavet i samarbejde med den spanske flåde og er et spil for 1-4 spillere hvor man skal arbejde som et hold for at forhindre ens ubåd i at gå tabt i havets dyb. Man skal guide ubåded gennem en række missioner, herunder kampoperationer, stealth-infiltrationer og genvinding af vigtigt udstyr. Disse centrerer sig omkring PvE- og PvP-konflikter. Spillernes roller omfatter navigation, dykning, sonar, periskop, ingeniørarbejde og skadeskontrol. Det er flere end fire ansvarsområder så besætningsmedlemmerne vil komme til at fare rundt og sørge for at alt er i tip-top stand.
Udover at holde ubåden funktionel, skal du også håndtere din sult, hvile og generelle velvære. For lidt tid siden på Madeira Games Fest talte vi med Abylights marketingchef, David Martinez, om S.O.N.A.R. der sagde at det er "inspireret af Sea of Thieves, R.E.P.O. eller endda RV There Yet?", samtidig med at det tager meget fra koldkrigsfilmene fra 1990'erne.
"Der er lidt af hvert," sagde Martinez og tilføjede at nøglen "er at have det sjovt med sine venner." S.O.N.A.R. blander i vid udstrækning koncepter fra simulations- og eventyrspil for at sikre at kaos altid er lige om hjørnet, men i det kaos vil du kunne have en mindeværdig tid med dine venner.
Se vores fulde interview med Martinez nedenfor, og hold øje med S.O.N.A.R. når det lanceres i begyndelsen af næste år.