Ace Attorney Investigations: Miles Edgeworth

Det eneste nye i Ace Attorney Investigations: Miles Edgeworth er, at du nu styrer den logisk-tænkende sagfører Miles Edgeworth; og at spillet er flyttet væk fra retssalsopgørene, der var en stor del af de tidligere spil, og nu kredser om gerningsstederne istedet.

Historien og karaktererne har altid været centralt for serien, og her skuffer Edgeworths kapitel ikke. Gamle kendinge som Franziska Von Karma, bruger sin pisk på dem hun er uenige med, og Edgeworths nye modstander, en Interpol-agent, opfører sig som en rockstjerne, imens han konstant finder gamle familie-ordsprog frem.

Som i tidligere spil er historien delt op i episoder, hvor der i hver episode typisk sker et mord, som skal opklares, og den skyldige arresteres. Det specielle ved historien er, at den er en labyrintisk krimi, hvor du tit ender milevidt, fra hvad du troede var morderen og motivet til drabet.

Du bevæger dig igennem historien som i et adventurespil, ved at udforske gerningssteder, og opsamle beviser, som et muligt mordvåben i form af en statue med blod på. En nærmere undersøgelse af liget fortæller en anden historie: dødsårsagen var et skud i hjertet, og bolden ruller derefter, i jagten på hvorfor morderen ville skjule hvordan mordet fandt sted.

Den rigtige morder finder du ved at udspørge vidner og mistænkte, som giver en udtalelse der kan sammenlignes med de beviser du har. For eksempel din opdagelse af at statuen ikke var mordvåbnet. Det bruger du til at fange folk i at dække over noget som de ville skjule, eller sige noget der ikke passer sammen med bevismaterialet.

Sidst men ikke mindst, er Edgeworth i stand til at tænke logisk ved at trykke på en knap, og kombinere forskellige observationer og påstande, som for eksempel at pistolen i den mistænktes bagage, der mangler en patron, nok er værd at undersøge nærmere.

En knap for at bruge logik lyder lidt fjollet, men spillet udnytter det godt, og får dig til at føle som Edgeworth, sagfører i logikkens navn, når du ligesom Sherlock Holmes forbinder kendsgerningerne, og indser nye måder på hvordan det hele hænger sammen.

Det lyder ikke som det mest sindsoprivende spil, men der er en grund til at udviklerne giver dig muligheden for at råbe ind i mikrofonen, når du får et vidnes udtalelse. "Take That!" vråler man, og lukker munden på et kværulant vidne, med et bevis der får alle hans påstande til at falde til jorden.

Opgørene med de vidner og mistænkte man møder, udspiller sig nærmest som slagsmål i form af samtaler, hvor ethvert bevis for at personen har sagt noget forkert sender dem i gulvet, indtil man kommer frem til sandheden og det bevis der kan lave en knockout - passende, bliver baggrundsmusikken mere dramatisk som man nærmer sig det punkt.

Jeg kunne dog godt have brugt noget mere modstand. Det er tit åbenlyst hvad der kan slå modstanderen i gulvet. Den store tilfredsstillelse du får, efter at have brugt blod, sved og tårer på at gennemhulle den mistænktes forsvar, forsvinder derfor lidt, når spillet næsten fortæller dig hvad du skal gøre for at komme videre.

Det hænger sammen med at serien altid har haft en bog-lignende mængde tekst der skulle læses igennem. Når Investigations: Miles Edgeworth nærmest gentager sig selv, for at gøre det klart hvordan du kommer videre, gør det et spil med et langsomt tempo, endnu langsommere.

Serien har dog altid levet på en forbandet mængde charme og humor, pakket ind i en god krimi-historie, og dér bliver man ikke skuffet i Investigations: Miles Edgeworth - helt fra den første episode bliver der lagt spor til den endelige storslåede finale, og en skurk der er -åh- så tilfredsstillende at vælte i gulvet.

Har du prøvet et af de tidligere spil i serien, vil du nok - som mig - mangle modstand i Investigations: Miles Edgeworth, men er du ikke bekendt med Capcoms fjollede kriminal serie, er det her et ganske udmærket sted at starte. Så længe du er udstyret med tålmodighed og ikke har noget imod at skulle læse meget.