Skip to main content
Gamereactor Hardware Acer Predator Helios 500
Hardware

Acer Predator Helios 500

Den nyeste CPU, et GTX 1070, IPS-panel, 144 Hz og til den laveste pris - Kim anmelder hvad der laver til at være et vidunderfund for pengene.
Kim Olsen 18 august 2018

Der er kun et par håndfulde produkter med den nye 8. generations Intel CPU, og af dem er de fleste med i7. Acers Helios 500 Kommer dog også i en i9-udgave, og begge befinder sig i bunden rent prismæssigt, faktisk er Helios 500 med 256GB den billigste, mens at 512GB-udgaven vi har testet er den absolut billigste der også har IPS-panel, faktisk var det et problem også at finde bærbare der både havde 8. gen CPU'er fra Intel og IPS-panel.

Sagt på godt dansk så det fås ikke billigere end Helios 500 med de specifikationer den har, og vil man absolut have en i9, så er det trods alt "kun" 3000 kroner ekstra man skal af med. Den er ikke decideret billig, 15.890 for udgaven med 256GB SSD, og så den testede udgave med 512GB SSD der ligger på 16.499,- på nuværende tidspunkt.

Det er mange penge - men - det er billigt for en bærbar computer der huser både IPS-panel, en i7 8750H, 144Hz G-Sync-panel, GTX1070 og en 512GB SSD.

Designet er lettere futuristisk, og måske lidt større end man er vant til, men det eneste reelle minus er bredden på skærmkanten. Den er åbenlyst dikteret af funktion, og holdt i mørke og blå nuancer.

Jeg kunne dog godt ønske en mere tydelig markering af indikationslyset, og selvom ideen med programmerbare funktionstaster er fin, så er der stadig standardindstillinger der burde være markeret. Der er i øvrigt tre profiler for funktionstastterne, altså 3x5 taster med frit spil.

Der er fire zoners RGB-tastatur der er ganske fint, og en museplade der er ganske fornuftig også. Højttalerne er ok uden at imponere. Ligesom storebroderen Triton skal der lige spilles en jingle når bæstet startes op - det har vi ikke brug for.

Batterilevetiden er omkring de tre timer, ikke super imponerende, men ret normalt for en bærbar computer af denne kaliber. Skruer man ned for lysstyrken og sætter computeren i strømbesparende modus kan man få lidt mere ud af en enkelt opladning, men lad os være ærlige, gaming laptops er ikke designet til at være strømbesparende.

Skærmen er et 17.3" IPS-panel, og farver, kontrastniveau og sortgengivelse ligger i den bedre ende af skalaen- Dog ville jeg ønske at den var mere lysstærk. Til gengæld er der 144Hz og G-Sync, hvilket ikke overrasskende giver en fantastisk flydende oplevelse.

Men det vigtigste er at forholde det hele koldt. Acers løsning er et stort køleindtag under computeren, der så bliver pustet ud via fire kølekanaler og Acers Aeroblade-system. GPU-temperaturen ligger på 38 grader ved idle, og CPU'en på 58 grader. Ganske fint for især GPU-delen. Ligger vi pres på computeren ser det noget anderledes ud, for så stiger GPU'en til 62 grader - hvilket stadig er noget af det laveste vi har målt, og CPU'en ligger på 81 grader.

Her kan man så vælge at bruge CoolerBoost-funktionen. Den sender temperaturen på CPU'en ned med hele 19 grader, og GPU'en ned med yderligere 13 grader. Særdeles imponerende køling. Det har naturligvis en pris, hvor normalt maksimal pres kun resulterer i "sølle" 26dB, så ender man med et støjniveau på 33dB med CoolerBoost - hvilket er standarden for langt de fleste konkurrenter.

Den rå ydelse taler for sig selv:
The Division:
Medium: 135,4
High: 105,9
Ultra: 82,7

Assassin's Creed Origins
Ultra: 69
Very high: 77
High: 84
Medium: 87

3D mark
Time Spy Extreme: 2657
Time Spy: 5858
Fire Strike Ultra: 4279
Fire Strike Extreme: 8029
Fire Strike: 13.851

Middle-earth: Shadow of War
Ultra: 82
Very high: 89
high: 104
Medium: 130

Total War: warhammer II
Ultra: 69,9
High: 90,9
Medium: 114,9

Tallene er lidt sjove. På den syntetiske 3D Benchmark-test klarer Helios 500 sig faktisk bedre end computere med en tilsvarende CPU fra sidste generation - men med et GTX 1080-kort. Alt efter spil, så ligger man ligeledes lidt over, eller lidt under samme score. Kort sagt - at have den nyeste CPU-model svarer til en opgradering af grafikkort fra et GTX 1070 til et GTX 1080.

Det sætter også prisen i perspektiv. Hvorfor købe en bærbar i 25.000 kroners klassen med en CPU fra sidste generation, når man reelt set kan få samme ydelse med en så meget billigere computer? Så overlever man nok en tyk bezel, og at panelet ikke er lige så lyssvagt som andre.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.