Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

ActiBlizz vil købe sig fri

Kræver de finder $5 milliarder
Rasmus Lund-Hansen 20 juli 2012

Det har været kendt i et stykke tid, at Vivendi gerne vil skille sig af med Activision Blizzard, da mediegiganten mangler penge på kistebunden. Indtil videre har det dog været særdeles svært for selskabet at finde en køber.

Microsoft er blandt andet blevet nævnt som potentiel køber, men de har tilsyneladende ikke været interesserede - i hvert fald ikke den til pris, Vivendi gerne vil have. Nu har en ny spiller dog meldt sig på banen - nemlig Activision Blizzard selv.

Med Bobby Kotick i spidsen er Activision Blizzards ledelse nemlig begyndt at undersøge mulighederne for selv at købe spiludgiveren, og har i den forbindelse hyret rådgivningsfirmaet JP Morgan for at hjælpe dem på vej.

Et køb kræver, at at ledelsen kan fremskaffe $5 milliarder, så der skal lokkes nogle private investorer til, før det kan blive en realitet.

I mellemtiden er Vivendi tilsyneladende ved at droppe ideen om et salg igen, og overvejer i stedet at sælge det brasilianske telefonselskab GVT for at skaffe sig nogle kontanter.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.