Action-strategispillet med det fjollede navn Chip 'n Clawz vs. The Brainioids kommer fra bulgarske Snapshot Games (Phoenix Point, Chaos Reborn) og er et nyt action-strategispil, der kombinerer tredjepersons action med real-time strategi. Det udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam og Epic Games Store i løbet af foråret og vil understøtte fuld cross-play på tværs af platforme.
With Chip 'n Clawz vs. The Brainioids, we set out to create a dynamic and accessible action real-time strategy experience that players can dive into together. We can't wait for players to jump into the action, meet the game's unique characters and enjoy the heroic adventures that await—starting with the demo in just a couple of days!
- Snapshot Games CEO, Julian Gollop
Måske du kan genkende navnet Julian Gollop. Han er en britisk spildesigner, som nok er bedst kendt for at være manden bag X-COM: Apocalypse og UFO: Enemy Unknown i hans tid hos Mythos Games, som han stiftede sammen med sin bror Nick Gollop.
I perioden fra 24. februar og frem til 3. marts, kan du prøve en gratis demo til PC via Steam. Demoen indeholder online- og lokal campaign co-op, to pvp multiplayer maps, fire missioner, to Challenge levels og forskellige våben og collectibles. Der er også mulighed for at bygge ens egen base.
Du kan også se den første gameplay trailer fra Chip 'n Clawz vs. The Brainioids nedenfor.