Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Activision CEO Bobby Kotick træder tilbage

Der er kommet dato på, hvornår Kotick forlader Activision.
Palle Havshøi-Jensen 21 december 2023

Bobby Kotick er blandt de mest kontroversielle skikkelser i spilbranchen nogensinde, og selvom at han unægteligt har ledt Activision Blizzard til solid omsætning år efter år, så er det gang på gang sket på bekostning af hans ansattes ve og vel.

Tilbage i oktober meldte Bobby Kotick ud, at han ville forlade sin stilling som CEO for Activision ved årets udgang, og nu er der kommet en præcis dato på. Den 29. december vil blive sidste arbejdsdag for Bobby Kotick hos Activision, hvor han nåede at være i mere end 30 år.

Allerede inden Microsofts opkøb af Activision var gået igennem, blev der stillet spørgsmålstegn ved Koticks rolle og senere blev det meldt ud, at han ville blive og hjælpe med at få Microsofts overtagelse af Activision gennemført. Dette er nu sket, og Kotick forlader sin stilling.

Ifølge The Verge, vil der ikke i første omgang blive ansat en afløser. Blizzard president Mike Ybarra og Activision publishing president Rob Kostich vil overtage og rapportere til Microsoft Gaming Content and Studios President Matt Booty.

Activision Blizzard COO Lulu Meservey og Blizzard og King Vice Chairman Humam Sakhnini vil også forlade deres stillinger i slutningen af december. Flere andre fra ledelsesgangen vil desuden forlade deres stillinger til marts næste år. Det lader til, at Microsoft efter overtagelsen af Activision Blizzard King rydder op på direktionsgangene rundt omkring.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.