Skip to main content
Gamereactor Nyheder DJ Hero
Nyheder

Activision får et hak i tuden

Retten smider mundkurv på 7 Studios
Steen Marquard 22 april 2009

Det lader til at Genius Products og Numark Industries, der i sidste uge sagsøgte Activision over international indblanding i kontraktmæssige forhold, brud på selvsamme, samt misbrug og udnyttelse af selskabets forretningsmæssige hemmeligheder i forbindelse med Scratch - The Ultimate DJ, har vundet en lille sejr i kampen mod DJ Hero.

Ved høringen kunne retten ikke finde nagelfaste beviser for, at Activision eller 7 Studios skulle have lækket eller misbrugt koden fra Scratch - The Ultimate DJ til udviklingen af DJ Hero, men retten beordrede alligevel 7 Studios til at leverer koden samt teknologien bag til Genius og Numark, og forbød dem samtidig at diskutere eller videregive oplysninger omkring projektet til Activision eller en andet firma.

Numark og Genius er dog ikke færdige med Activision. En talsmand, der repræsenterede begge firmaer sagde følgende:

"Scratch DJ Game LLC vil fortsætte deres retssag mod Activision og 7 Studios, for den skade de har påført begge firmaer, ved at udsætte udviklingen af spillet samt forsøget på helt at overtage projektet. Vi vil bevise, at Activision, efter at have tilbudt Genius at købe projektet (noget Genius takkede nej til red.) alligevel fortsatte med at indhente informationer omkring produktet, samtidig med at de skubbede på for at købe det økonomisk trængte 7 Studios. Alt sammen gjort for at forhindre Scratch i at udkomme før firmaets eget DJ Hero."

Vi følger naturligvis udviklingen og vender tilbage, når vi ved mere.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.